Lejerinfo

Her kan du finde nyttige informationer i forbindelse med at være lejer hos os.

Skulle du alligevel have behov for at snakke med os på kontoret, er du naturligvis velkommen til at ringe til os på Telefon.: 62 21 20 20 .

Kontoret har åbent for personlig henvendelse:

  • mandag-torsdag fra kl. 8.00 – 15.00
  • fredag fra kl. 8.00 – 12.00

på adressen Egegårdsvej 20, 5260 Odense S

og telefonisk henvendelse:

  • mandag-torsdag fra kl. 9.00 – 13.00
  • fredag fra kl. 9.00 – 11.00

Information om ferielukning af kontoret finder du på forsiden.

—————————————————————————————————————————————————————————

Spørgsmål & svar

  • Spørgsmål: Hvordan gør vi hvis vi gerne vil dele huslejen og indbetale hver for sig?
    Svar: Da huslejen bliver trukket via PBS kan dette desværre ikke lade sig gøre. Vi foreslår at én af jer overfører sin halvdel til den anden, hvorefter pengene overføres til os.
  • Spørgsmål: Hvad er depositum og hvad er forudbetalt leje?
    Svar: Depositum svarer til 3 måneders husleje. Dette beløb henstår indtil den dag du/ I fraflytter lejemålet. Da I er indflyttet en nyistandsat lejlighed, skal den naturligvis istandsættes igen ved fraflytning. Til dette bruges jeres indbetalte depositum. Den forudbetalte husleje, er den I ”bor op” den sidste måned I bor I lejligheden.
  • Spørgsmål: Hvordan opsiger jeg mit lejemål?
    Svar: Opsigelse af lejemål skal altid ske skriftligt ( gerne pr. mail ) og man har en opsigelsesperiode på 3 måneder. Det vil sige, at man hæfter for lejemålet 3 måneder fra den 1. i måneden efter man har opsagt. Dog skal man have rengjort lejemålet og være fraflyttet 14 dage før, idet udlejer skal have 14 dage til at istandsætte lejemålet. Skulle man ønske, at udlejer forsøger at genudleje lejemålet hurtigere end de 3 måneder, kan dette aftales.
  • Spørgsmål: I min lejekontrakt står der, at jeg selv skal tage mig af den indvendige vedligeholdelse. Hvad betyder dette?
    Svar: med indvendig vedligeholdelse menes almindelig vedligeholdelse og rengøring af hårde/hvidevarer, blandingsbatterier m.v. samt rensning af afløb og lignende.
  • Spørgsmål: Hvad hvis noget ikke er i orden/ gået i stykker?
    Svar: Måtte der være defekter eller lignende ved lejemålet, skal vores kontor kontaktes. Vi sender så vores vicevært ud for at finde en løsning på problemet.
  • Spørgsmål: Må jeg selv male?
    Svar: Nej. Der må ikke foretages ændringer ved lejemålet uden forudgående aftale med udlejer. Lejemålet indflyttes nymalet og lejer må ikke ændre denne farve. Ved fraflytning sørger udlejer for, at lejligheden sættes i stand på ny, hvilket også omfatter maling af lejemålet. Skulle lejer ønske at benytte egen maler, skal dette aftales på forhånd med udlejer, arbejdet skal udføres med produkter godkendt af udlejer og der skal forelægge faktura. Efterfølgende skal arbejdet kunne godkendes af udlejer.
  • Spørgsmål: Kan jeg søge boligsikring til jeres lejligheder?
    Svar: Som udgangspunkt ja. Men vær opmærksom på, at det er kommunen, ikke os, der tager stilling til om der kan ydes boligstøtte samt hvor meget.
  • Spørgsmål: Er der antenne samt internet adgang i min nye lejlighed.
    Svar: På enkelte af vore lejemål står vi for levering af antennesignal (Stationsvej, Skt. hans gade) og hér betales der i nogle tilfælde et antennebidrag sammen med huslejen, men i de fleste tilfælde afregner man som lejer selv med antenneforsyningen. Ellers er det som udgangspunkt jer selv der står for tilmelding til denne form for ydelse, ligesom du/ I også selv afregner direkte med udbyder.
  • Spørgsmål: Hvordan skal jeg opsige min antenne, hvis det er udlejer der står for det ? (Stationsvej & Skt. hans gade)                                                                                  Man skal som lejer af lejemålet kontakte glentevejens antennelaug hvis man ønsker at opsige sin antenne. (meld det ved opsigelse af lejemålet 3 mdr. før)